Hvis du har problemer med at læse dette nyhedsbrev - klik her

Tilmeld dig Moniques nyhedsbrev her

Send gerne dette nyhedsbrev rundt i dit netværk

Nyhedsbrev Maj 2009

Sidste nyt fra Monique:

    • Monique anbefaler i denne måned

     

    CITAT: "Frie fugle flyver, tamme længes kun."

    Vi holder ferie i juni og juli, men vender stærkt tilbage med meget mere nyt i august.

    Rigtig god sommer !! Kærligst Monique

    Nat på Museet 2 med Monique

    Så kom "Nat på Museet 2" og Monique der elsker film, især elsker børnefilm og tegnefilm, hun er lidt barnlig, var selvfølgelig at finde tidligt søndag morgen i Cinemaxx hvor premieren blev skudt i gang.

    Der blev rigtig kræset for ungerne og deres forældre. Og ikke nok med at der var en masse til maven, så havde HP også stillet kamera og printere til rådighed, så man kunne blive foreviget på foto som en af skuespillerne fra filmen, og sidehen få fotoet med hjem. Ungerne var ellevilde !

    Du kan se et lille klip med Monique lige inden hun går ind og ser filmen her på Se & Hør web TV.

    Monique til "Red en mor" arrangement

    Monique deltog tidligere på måneden i "Red en mor" arrangementet på Statens Museum for Kunst med udviklingsminister Ulla Tørnæs og Kronprinsesse Mary. Monique stod klar med kamera, mens BTs fotograf fangede Monique med sit kamera.;-)

    Læs mere om "Kunsten at redde en mor" arrangementet.

    Læs mere om "Red en mor" ideen og organisationen Maternity Worldwide.

    Monique som ambassadør for Børneulykkes fonden

    Så er Moniques gode hjerte endnu engang løbet af med hende. Denne gang er hun blevet kontaktet af den nystartede Børneulykkes fonden, der har det til formål at nedbringe børneulykker i Danmark.

    Alt for mange børn kommer hvert år til skade bl.a i hjemmet, ulykker som kunne have været undgået ved forebyggelse og oplysning.

    De tal vil Monique gerne være med til at nedbringe som ambassadør, og der kommer i den forbindelse en række offentlige events senere på året, hvor Monique bl.a optræder. Hvem ved, måske sniger Tangokatten ("Min kat den danser tango") sig ind ? ;-)

    Læs mere om Børneulykke fonden her ;-)

    Lyt til Min Kat den danser Tango

    Nye Codan film med Monique

    Monique er fast reklamespeaker for Codan Forsikring. Det at speake reklamefilm er hendes store passion, hun elsker det ganske enkelt ;-) og der er nye speaks og film hver måned.

    I denne måned kan du se den smukke film, der er optaget i Columbia med to forskellige speaks, se med her!

    Fuld længde (30 sekunder).

    Den korte version (15 sekunder).

    Mere Monique på YouTube

    I denne kom Maj du søde milde måned har vi lagt en ny Monique video op på YouTube.

    Denne gang er det faktisk en redigeret udgave af TV-programmet "Hit med sangen", hvor Monique optræder med Jette Torp, Annette Heick og den fantastiske Anne-Karin Broberg, der til lejligheden havde påført sig sine falske tænder.

    Der blevet grinet så meget, at der næsten blev tisset i bukserne, se med her på YouTube.

    Monique anbefaler

    Der er længe blevet talt en masse om "finanskrisen" og det der følger i kølvandet på en sådan krise. Der er masser af fyringer og konkurser, sparekniven er hevet frem og er blevet slebet. Vi spænder livremmen ind, holder på finanserne, altså kontanterne ;-) Vi er usikre, hvor længe varer den endnu, kommer den til at berøre mig og i så fald hvordan ? Og der bliver sparet rundt om i det lille land og specielt på de lidt ekstravagante ting. Vi holder igen med dyre køb, hvad end det er designermøbler, tasker, tøj eller de dyre ferier.

    Min branche er, såvel som andre "ekstravagante" brancher, blevet hårdt ramt. Vi som kunstnere er for virksomhederne, hvor mange af os tjener vores penge, det "ekstravagante", og vi bliver sparet væk som noget af det første, når virksomhederne fritstiller medarbejdere. Det forstår jeg rigtig godt. Jeg forstår godt, at der på den ene side rent moralsk og i sympati med dem der er blevet fyret, ikke skal holdes store dyre fester, der i princippet kunne have aflønnet og holdt en hel række medarbejdere beskæftiget i lang tid. Men på de anden side skal der vel også gøres noget for dem, der er tilbage, nusses om dem, tages hånd om dem, stemningen af død skal renses ud, vi må og skal videre. Life is still worth living og alt andet lige, så er det også det ekstravagante, der er med til at give livet ekstra kulør.

    Jeg har selv spændt livremmen, ikke købt helt så mange Gucci tasker og slet ingen ny bil lige nu ;-) og alligevel har jeg dristet mig ud i kunstkøb, faktisk flere af slagsen fordi det gør mig glad. Måske er det ikke lige det der er råd til lige nu, men jeg har en tyrker (læs: araber) tro på, at alt vender til det bedre lige om lidt. No need to panic, vi nok skal klare den og der er rent faktisk en GAVE i krisen, nemlig den, at den nødvendigvis må få os til at tænke lidt over, hvad det er vigtigt for os i dette liv, hver især. Og så tror jeg det handler om, hvad vi alle kan gøre for at hjælpe hinanden.

    Forestil dig, hvordan det ville se ud i et pengeløst samfund. Det ville være baseret på tuskhandler eller med et andet ord barderdeals, tjenester og goodwill for at det kunne løbe rundt, det var måske værd at genindføre;-) i hvert fald på mange måder en charmerende tanke ;-)

    Til venstre er et billede af et af de malerier jeg har købt, kunstneren Per Hillo og jeg.

    Læs mere om Per Hillo og hans kunst

    Læs Moniques tidligere nyhedsbreve på dansk eller engelsk.

    Ønsker du ikke længere at være tilmeldt nyhedsbrevet, så klik her

    www.monique.dk  -  booking@monique.dk  -  +45 2662 0826  -  Monique på YouTube